Nyhed fuld visning
 
 
Afsætning af genbrugsmaterialerPrint denne side
E-mail denne side
Vestforbrænding sælger sine aktier i Danfiber og Danbørs og er ikke længere omfattet af de rammeaftaler, der har været for afsætning af genbrugsmaterialer. Fremover vil vi selv stå for afsætning af genbrugsmaterialer, udtaler driftschef Marcus Müller.

Fra 1. januar 2012 fortsætter Vestforbrænding formidlingen af ressourcer for kommunerne, idet Vestforbrænding selv vil forestå salget af genbrugsmaterialerne. Dette omfatter også udbud af afsætning af glas og flasker, som for første gang i år er blevet en fraktion, der ikke kan afsættes til positiv værdi. 

Vestforbrænding har i dag en række aftaler med de enkelte kommuner om afsætning af primært glas/flasker, pap og papir. Disse aftaler fortsætter således også efter 1. januar 2012, hvor Vestforbrænding ikke længere er medejer af Danbørs og Danfiber. 

Samme høje krav
"Vi fortsætter afsætningen af ressourcerne efter de hovedlinjer, der har været lagt for afsætningen via Danbørs og Danfiber, dvs. et højt niveau inden for miljø, kvalitet, etik og moral, økonomi og sidst, men ikke mindst afsætningssikkerhed for den eller de pågældende fraktioner samtidig med, at administrationen af denne afsætningsopgave er minimal for kommunen," siger Marcus Müller.

Vestforbrænding afsætter genbrugsmaterialer fra de kommunale indsamlingsordninger. Overskuddet returneres til kommunerne.